Der er talt meget om Enterprise Cloud i de seneste år, men vi har ikke set nogen konkrete eksempler på markedet. Indtil nu, hvor CGI har lanceret en enterprise cloudløsning.

"Vi har udviklet vores Enterprise Cloud over længere tid med fokus på drift og sikkerhed, og vi er stolte over at løsningen nu er klar til at blive lanceret," siger Per Råstock, ansvarlig for CGI's infrastruktur- og driftforretning i Skandinavien.

Fortæl om CGI's Enterprise Cloud

"Helt konkret er det en hybrid cloud. Det vil sige en kombination af egne servere, private og public cloudservices, hvor vi også tilbyder og håndterer containere - noget som flere af vores kunder viser interesse for."
"Det smarte ved vores Enterprise Cloud er, at vores kunder kan få adgang til de forskellige miljøer med en og samme grænseflade, og få de samme funktioner og skalerbarhed som i en public cloud, men med den tryghed og sikkerhed, det giver at man også har servere på skandinavisk jord og med skandinaviske resourcer, når der er behov for det."

Hvem er vores tilbud først og fremmest rettet mod?

"Alle større virksomheder, både i den private og offentlige sektor. Det kan være alt fra bank og forsikring til detailhandel og virksomheder i den tungere industri. Med andre ord: Virksomheder med en kompleks it-infrastruktur, som har brug for hjælp fra en uafhængig integrationspartner til at migrere til cloud på en sikker og stabil måde."

Er der nogle generelle udfordringer, vores kunder står overfor?

"Vi har en del store og ældre virksomheder i Skandinavien. For eksempel industrivirksomheder, banker og forsikringsselskaber, som har en gammel "it-arv" med hardware og software, der måske er 40 år gammelt, men stadig er i drift."
"De virksomheder er helt afhængige af stabil drift. Enhver afbrydelse i driften vil give store problemer, så det må bare ikke ske. Her kan man ikke bare "drag & drop", så der er brug for en gennemtænkt strategi for, hvordan flytningen skal klares."

Hvordan hjælper vi i CGI?

"Vi hjælper vores kunder gennem hele processen fra A-Z, hvis der er behov for det. Vi hjælper dem med at analysere situationen, vurdere hvordan informationer bør være struktureret og hvor de skal ligge, og vi hjælper dem med selve flytningen."
"Her tilbyder vi moderne cloudmiljøer, samtidig med at vi kan passe på det, som ikke bør ligge i skyen, i vores egne datacentre. Så uanset om data bliver flyttet til en public cloud, til vores private cloud eller slet ikke bliver flyttet, leverer vi de samme, stabile driftsservices i vores Enterprise Cloud."

Så du mener ikke, at al it skal ligge i skyen?

"Ikke nødvendigvis. Man kan vist godt sige, at der lige nu er en vis hype om cloudtjenesterne og en opfattelse af, at alt bliver billigere og mere effektivt i skyen. Men hvis jeg havde et produktionssystem, som jeg var dybt afhængig af, ville jeg gennemføre en analyse, før jeg lagde det op i skyen. Kerneforretningen vil man typisk ikke have langt fra sig selv."
"Desuden er der ofte nogle fysiske og logiske krav til sikkerhed og compliance, når det gælder opbevaring af data, som er svære at leve op til i en public cloud. Derfor er det vigtigt at være helt klar over, hvad man gør. Her tror jeg at CGI, som både er leverandøruafhængig og tilbyder services både i cloud og on-premise, har en vigtig rolle at udfylde," siger Per Råstock.