Effektiv, stabil og sikker produktion med fuld rapportering er altafgørende for virksomheder i pharma- og life science-sektoren.
Det er en sektor, som er underlagt tårnhøje myndighedskrav til sikkerhed og sporbarhed, og med god grund. Ingen er interesserede i at der kan opstå tvivl om kvaliteten eller sikkerheden, når vi taler om lægemidler, fx insulin, vacciner, enzymer eller ingredienser til fødevarer.
Samtidig er konkurrencen inden for pharma og life science benhård. Der skal investeres enorme summer i udvikling i mange år før nye produkter og præparater kan blive testet, godkendt og markedsført.
Derfor er en strømlinet produktion uden afbrydelser, med alle nødvendige kontrolmekanismer, en nødvendighed for at bevare konkurrenceevnen og leve op til de mange krav.
Og derfor investerer branchen massivt i at optimere, automatisere og digitalisere produktion og rapportering i overensstemmelse med GMP - Good Manufacturing Practices.
Dermed bliver kravene også tårnhøje til leverandørerne af de IT-systemer og produktionssystemer - i fagsprog kaldet MES, Manufacturing Execution Systems - som styrer de komplekse anlæg i samspil med en række andre systemer længere nede og højere oppe i den digitale værdikæde.
For nylig så en ny alliance dagens lys. CGI har indgået et globalt partnerskab med Körber om at kombinere de to virksomheders kompetencer til gavn for pharma- og life science-virksomheder i hele verden - fra Bagsværd til Bangalore og fra Kalundborg til Kuala Lumpur.
"CGI har flere end 5.000 konsulenter med dyb specialviden på området, så vi kan bringe Körbers løsninger tættere på kunderne med en stærk kombination af teknologi og konsulentkompetencer," siger René Lykkeskov, Vice President, Manufacturing and Pharma, i CGI Danmark.
Konkret betyder partnerskabet bl.a. at CGI uddanner eksperter i PAS-X - Körbers MES Suite, som bliver anset for at være verdens førende MES inden for sit felt og bliver brugt af virksomheder over hele kloden.
"Pharma- og life science-virksomhederne sukker efter specialister med de rigtige kompetencer. Derfor har vi etableret CGI MES Master Academy, hvor vi uddanner nye konsulenter i teknologi, procesforståelse og complianceregler," siger René Lykkeskov og tilføjer: "Det er en god nyhed for hele sektoren, fordi vi udvider talentmassen af MES-konsulenter med speciale pharma og life science."
CGI er partner med en række af de absolut førende pharma- og life science-virksomheder, både globalt, i Skandinavien og i Danmark.
Vil du vide mere om hvordan CGI hjælper virksomheder i pharma- og life science-sektoren? Kontakt os for en uforpligtende dialog.