Nicolai Borre

Nicolai Borre

Director Consulting Services

For nylig blev CGI kåret som Informatica's 'European Channel Partner of the Year.'

Kåringen cementerer – endnu en gang – et stærkt, mangeårigt partnerskab mellem markedets førende leverandør af værktøjer til data management og governance og en af verdens største udbydere af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning.

Men hvorfor er data management og data governance vigtigt? Og hvorfor har det betydning for virksomheder og organisationer, at CGI er med helt i toppen blandt Informatica's partnere?

Det har vi bedt Nicolai Borre forklare. Han er Director Consulting Services i CGI Danmark og står i spidsen for vores team af Informatica-specialister:

Hvad er Informatica?

"På forsiden af Informatica's hjemmeside står der: 'Everybody's ready for AI except your data' og det omfavner egentlig ret godt hvad det er, Informatica bringer til bordet."

"Mere konkret har Informatica over en årrække udviklet en række værktøjer til at transformere og administrere data. De har de gjort med stor succes, og de er uden sidestykke verdens førende inden for det felt."

"Faktisk er Informatica for nylig kåret som leader i hele fire forskellige kategorier i analysehusets Gartner's seneste rapport, 'Gartner Magic Quadrant.' Det tegner et ret tydeligt billede af hvor Informatica er i markedet."

Hvorfor er data management og data governance vigtigt?

"For dem, der har arbejdet med data på enterpriseniveau i årevis, er data management og data governance som sådan ikke noget nyt."

"Men med den eksplosive vækst i brugen af cloud og senest AI skal mange flere nu forholde sig til data, simpelthen fordi virksomheder og organisationer bliver langt mere datadrevede."

"Helt firkantet kan man sige det sådan her: Hvis man ikke har 100 procent styr på sine data, kan man glemme alt om at rulle brugen af AI ud i sin organisation."

"Det samme gælder cloud. Når virksomheder migrerer helt eller delvist til cloud, er det altafgørende, at data governance og compliance er i top, for ellers går det galt undervejs."

"Og det er her, Informatica kommer ind i billedet med en portefølje af stærke værktøjer, som hjælper virksomheder med at transformere, kvalitetssikre og håndtere data."

Hvad betyder det for kunderne, at CGI er certificeret Informatica Partner?

"Informatica's værktøjer er typisk ikke noget, virksomhederne selv har de interne ressourcer til at implementere og arbejde med. Man skal nemlig have en række specifikke kompetencer for at få det optimale ud af værktøjerne."

"Desuden er det vigtigt at opkvalificere virksomhederne og forankre viden, så de selv kan vedligeholde værktøjerne og fortsætte arbejdet med data management, governance og compliance."

"Derfor har Informatica et globalt netværk af partnere, som de stiller ekstremt skrappe krav til."

"CGI har været Informatica Platinum Partner i mange år. Det er kundernes garanti for, at vi har certificerede specialister, solid erfaring og dokumenteret succes med at levere Informatica- løsninger til kunder."

"For eksempel har vi i Danmark leveret Informatica-løsninger til en meget stor dagligvarekoncern for at understøtte deres ERP-transformation, en række virksomheder i den finansielle sektor og flere offentlige kunder."

"Nu er CGI på europæisk plan så også kåret som årets partner, og det er vi selvfølgelig meget stolte over, fordi det i vores øjne er endnu et kvalitetsstempel af vores arbejde for kunderne."

Om forfatteren

Nicolai Borre

Nicolai Borre

Director Consulting Services

Nicolai Borre is a passionate cloud and AI enthusiast and Director Consulting Services at CGI in Financial Services & Data Analytics , dedicated to empowering organizations with the tools and strategies needed to fully leverage data, with a focus on cloud and artificial intelligence. ...