At finde, beregne og validere data til Scope 1 og 2 ESG-rapportering er krævende nok. Men Scope 3 byder på nye udfordringer i en helt anden størrelsesorden. Det gælder især store virksomheder med tusindvis af underleverandører.
På dette webinar med CGI og Informatica lærer du hvordan du overvinder udfordringerne. Se hvordan du går fra at være afhængig af enkelte nøglemedarbejdere, som udfører tidskrævende, manuelt arbejde, til problemfri og effektiv Scope 3-rapportering.
Dato: Tirsdag d. 13. juni 2023
Tidspunkt: Kl. 08:30 til kl. 09:30
Program
Status på den grønne energiomstilling Troels fortæller om IT-Branchen og organisationens fokusområder inden for bæredygtighed. Han giver også en status på danske virksomheders fokus på bæredygtighed. |
Forretningens udfordringer: Indsigt og nye krav Scope 3 er både en udfordring for forretningen og en dataudfordring. Ole deler indsigt fra adskillige kundesamtaler og gennemgår de forretningsmæssige udfordringer, store virksomheder møder, når de skal håndtere Scope 3 i forhold til tusindvis af underleverandører. Han berører også nye CSRD-krav fra EU, som træder i kraft for regnskabsåret 2024. |
Dataudfordringen: Sådan håndterer du den Levent fortæller hvordan Informatica's dataplatform kan hjælpe virksomheder med at overvinde dataudfordringerne ved at transformere deres håndtering af ESG- og bæredygtighedsdata. |
TILMELD DIG NU
Talerne
Troels Johansen, IT-Branchen
Som politisk chefkonsulent og specialist i bæredygtighed og grøn omstilling har Troels ansvaret for IT-branchens policy board for grøn omstilling, miljø og CSR. Panelet arbejder for at styrke rammerne for at bruge data og digitalisering til at sætte fart på den grønne omstilling i det danske samfund. Han har mange års politisk erfaring fra centraladministrationen og brancheorganisationer, og han har arbejdet i Erhvervsministeriet som programleder for SME:Digital. der skal fremme digital og grøn omstilling i Danmarks mindre og mellemstore virksomheder.
Ole Bach Andersen, CGI
Ole har mere end 35 års erfaring fra it-konsulentbranchen og har haft flere ledende stillinger gennem sin karriere. I de seneste seks år har han arbejdet med kunder i energi- og forsyningssektoren og gjort en stor indsats i omstillingen til 100 procent grøn energi.
Med CGI's globale indsigt og lokale ekspertise hjælper Ole med at udvikle strategier og levere komplette services, som gør det muligt for kunderne at nå meningsfulde mål for både forretningen og bæredygtigheden. Han har udviklet tre konkrete initiativer, som gør bæredygtighed til en integreret del af den daglige drift:
- Beyond Work – skaber bevidsthed og påvirker medarbejdernes adfærd
- Beyond Services – rapporterer miljøpåvirkningen fra CGI's services til kunderne for at bane vej for forbedringer
- Beyond Solutions – hjælper kunderne på deres bæredygtighedsrejse
Ole Bach Andersen har en kandidatgrad i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet.
Levent Ergin, Informatica
Levent er Informatica's Global Chief ESG Sustainability Strategist og hjælper virksomheder med at
blive mere bæredygtige og overvinde deres dataudfordringer på ESG- og bæredygtighedsområdet. Med mere end 22 års erfaring, især inden for financial services-området, hvor han bl.a. har arbejdet med governance, risiko og compliance, data management og regulatoriske forandringer, hjælper Levent kunderne med at transformere deres håndtering af ESG- og bæredygtighedsdata og udvide deres partnerskab med Informatica på nøgleområder inden for ESG og bæredygtighed. Levent har tidligere haft ledende stillinger som Global Head of Customer Data Governance, Crown Jewels and Data Risk & Controls Remediation i HSBC; Global Head of Reference Data & MDM i Deutsche Bank og Group Basel 3 Data Governance Lead i Royal Bank of Scotland Group (nu NatWest Group).