Resultatet af den europæiske undersøgelse “IT Outsourcing in European Banking and Capital Markets – Service Provider Landscape with PEAK Matrix™ Assessment 2015” viser, at CGI er en markedsledende leverandør af outsourcing services til banksektoren.
Undersøgelsen, som er udarbejdet af Everest Group, vurderer og sammenligner it-outsourcing-udbydere i udvalgte større markedssegmenter i forhold til deres samlede kapacitet og succes på markedet. CGI er en af få virksomheder, der anerkendes som førende på markedet for it-outsourcing i den europæiske banksektor.
"Vi er meget glade for at modtage denne vigtige anerkendelse for andet år i træk," siger Troels Hoffmann Johansen, director i Danmark. - Det er en bekræftelse af vores stærke position i den finansielle sektor, hvor vi oplever at også de danske banker i stigende grad søger internationale samarbejdspartnere til at imødegå den øgede globalisering, de skærpede sikkerhedskrav og regulering på området. Outsourcing er en effektiv måde til at frigøre ressourcer til digital transformation og implementering af nye forretningsmodeller.