CGI (NYSE: GIB) (TSX: GIB.A) er af Sundhedsdatastyrelsen valgt som vinder af et miniudbud under en eksisterende rammeaftale.
Den samlede danske sundhedssektor er dybt afhængig af to registre, der samler vigtige informationer om behandlingssteder og organisationer. Og i det næste fire år er det CGI, som skal stå for support, vedligeholdelse og videreudvikling af de to registre Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) og Behandlingsstedsregistret (BSR).
SOR og BSR kan populært beskrives som det danske sundhedsvæsens "telefonbog," som hver dag bliver brugt af stort set alle it-systemer og aktører i sundhedssektoren - fra sygehuse og privathospitaler til klinikker, praktiserende læger, speciallæger m.fl.
Telefonbogen indeholder ikke blot navne og kontaktinformationer, men også en lang række mere specialiserede informationer, der er helt afgørende for, at Danmarks sundhedssektor fungerer hver eneste dag.
Kritiske systemer
"Det er to meget kritiske systemer, vi nu skal passe på og videreudvikle, og det er et ansvar, vi er meget bevidste om. Vi er stolte over den tillid, Sundhedsdatastyrelsen viser os. CGI er en central aktør i digitalisering af den danske sundhedssektor, og det er den nye aftale endnu et bevis på," siger Maiken Lykke, administrerende direktør i CGI Danmark.
Med aftalen om SOR og BSR føjer CGI endnu en aftale til sit samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. CGI leverer i forvejen systemer til bl.a. smitteopsporing, drift af det blå sygesikringskort samt en nyudviklet løsning til håndtering af terminologier og klassifikationer i laboratorier.
Yderligere oplysninger
Ann-Christine Almbjerg, Marketing Director, CGI Danmark A/S
Telefon: 29 89 89 12
Mail: ann-christine.almbjerg@cgi.com