Ballerup, 11. januar 2024

CGI (TSX: GIB.A) (NYSE: GIB), en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning, og Tribun Health, en fremadstormende aktør inden for sundhedsteknologi, skal sammen implementere den digitale patologiløsning CaloPix® i Region Sjælland. Målet med det strategiske samarbejde er at modernisere regionens patologiservices med øget effektivitet, højere nøjagtighed og mere innovation.

Sammen vil Tribun Health og CGI understøtte Region Sjællands vision om at blive førende inden for digital patologi i Skandinavien ved at udnytte Tribun Healths prisvindende løsning CaloPix® og CGI’s omfattende ekspertise inden for it-infrastruktur, løsninger og laboratoriesystemer til sundhedsvæsenet.

Henrik Mejlgaard, Vice President Consulting Services, Healthcare, i CGI Danmark siger:
"CGI har gennem mange år været partner og leverandør af patologiløsninger til den danske sundhedssektor. At vi er valgt som den primære integrator af digital patologi i Region Sjælland vidner om vores ufravigelige fokus på at udvikle sundhedsvæsenet gennem digital transformation. Sammen med Tribun Health vil vi bidrage til regionens vision for banebrydende patientbehandling."

Det digitale patologisystem CaloPix® er anerkendt med prisen 'Best in KLAS', og gør det nemmere for patologer og laboratorieteknikere at samarbejde på tværs af lokationer. Den digitale adgang til data betyder mere fleksibilitet, bedre tilgængelighed, højere effektivitet og mindre risiko for fejl i det patologiske arbejde. 

En anden fordel ved løsningen er, at den indeholder værktøjer til analyse og beslutningstagning, som er tilgængelig for patologier i et digitalt "cockpit". Det er med til at højne nøjagtigheden af diagnoserne, understøtte behandlingen og i sidste ende spare tid for patienterne.

Jean-Francois Pomerol, administrerende direktør hos Tribun Health, siger:
"I Tribun Health er vi glade for at blive valgt som leverandør af løsningen til dette ambitiøse projekt i samarbejde med CGI. Sammen ser vi frem til at gøre en positiv forskel for sundhedsvæsenet i Region Sjælland."

Region Sjælland har 835.000 borgere, og med implementeringen af CaloPix® kan regionen sætte en ny standard for digital patologi - og fremme sundhedsområdet og patientbehandlingen generelt. Region Sjælland har 835.000 borgere og driver seks sygehuse, som er placeret i Køge, Roskilde, Næstved, Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster.

Om CGI
CGI blev grundlagt i 1976 og er en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning. Vi leverer en komplet portefølje af ydelser, fra strategisk IT- og forretningsrådgivning til systemintegration, managed IT, forretningsprocesservices, egenudviklede løsninger m.m. Med 91.500 konsulenter og specialister over hele verden har CGI en unik kombination af lokal tilstedeværelse og global styrke, som skaber værdi for vores kunder. I regnskabsåret 2023 omsatte CGI for 14,3 milliarder canadiske dollars (CAD). CGI's aktier er noteret på TSX (GIB.A) og NYSE (GIB). Læs mere på cgi.dk og cgi.com

Om Tribun Health
Tribun Health er førende inden for AI-drevede, digitale patologiløsninger, som transformerer den måde, patologer diagnosticerer og behandler sygdom på. Vores avancerede teknologi, kombineret med klinisk informatikekspertise, leverer uovertruffen nøjagtighed, hastighed og effektivitet inden for patologi. Tribun Health er udvalgt til det anerkendte French Tech 2030-program og har i 2022 og 2023 vundet prisen 'Best in KLAS,' anerkendt for exceptionel kundetilfredshed. Vi innoverer løbende inden for digital patologi og prioriterer vores kunders succes. Som pionerer inden for løsninger til digitale patologiworkflows tilbyder vi billedopsamling, lagring, et webbaseret administrationssystem, AI-drevet billedanalyse med deep learning og maskinlæring, ekstern sagsdeling med peer review (telepatologi), rapportering samt services og kundeservice i særklasse.

For mere information

Peter Sand
Marketing & Communications Business Partner, CGI Denmark
peter.sand@cgi.com

Lorine Marcoux
Marketing Manager, Tribun Health
lmarcoux@tribun.health