Du er sikkert allerede bekendt med, hvordan brugergrænsefladerne i moderne ERP-systemer er opbygget, og hvordan de herved danner grundlag for, at brugerne og derved virksomheden får en øget produktivitet og effektivitet. Men, virksomheder er ikke ens – og det er den metode, hvorpå arbejdet udføres på, heller ikke. Det betyder i praksis, at de roller, som brugergrænsefladerne er opbygget efter, ikke i alle tilfælde dækker den enkelte virksomheds behov. I dette white paper vil vi introducere en række værktøjer, som beskriver, hvorledes man, på egen hånd i virksomheden, kan tilpasse profiler eller oprette nye profiler.
Dette er dokument nr. to i serien af white papers, som beskriver den rollebaserede brugergrænseflade i Microsoft Dynamics NAV. Det første dokument: Rollebaseret brugergrænseflade. Hvad betyder det i praksis? indeholder en generel introduktion til begreberne og værktøjerne i det rollebaserede Microsoft Dynamics ERP-system. Det anbefales, at du læser dette white paper, inden du læser videre.