06. marts 2020

It er overalt i vores liv. Derfor valgte Khushboo Verma at uddanne sig målrettet til en karriere i it-branchen. Khushboo er en af de mange dygtige kvinder i CGI, som vi hylder i anledning af International Women's Day på søndag.

Som produktchef har Khushboo ansvaret for CGI's CommunityCare 360 platform for borger- og patientcentreret pleje og behandling i fremtidens sundhedsvæsen. Og det er netop muligheden for at bruge it til at gøre en positiv forskel i menneskers liv, som især driver Khushboo, fortæller hun:

"Jeg valgte en karriere inden for it på grund af de gode muligheder for at jeg kan udvikle mig og være med til at gøre en forskel for andre. It er overalt og påvirker menneskers liv på mange forskellige måder hver eneste dag. Det synes jeg er spændende. Jeg sætter også stor pris på at have et fleksibelt arbejde, hvor jeg kan skabe en god balance mellem mit professionelle og mit private liv."

Hvis du vil være med til at gøre en forskel sammen med Khushboo, bør du tage et nærmere kig på vores ledige stillinger her: https://www.cgi.com/dk/da/karriere